Feinen spieltechnischen und dynamischen Nuancen
Hanns-Peter Mederer, Das Orchester 02/2016, Seite 74
14.February 2016
Der Bezug zum vokalklangnahen Naturrepertoire ist ein grundsätzliches Charakteristikum zeitgenössischer skandinavischer Musik, die vorwiegend von den Inseln des Archipels ihren Ausgang nahm. Daher verwundert es nicht, dass auch bei einer so abwechslungsreichen Kompilation in den neuesten Werken lebender dänischsprachiger Komponisten Imitationen von Vogelstimmen vorkommen, wenn sie diese wie im Falle von Bent Sørensen nicht gar zum Gegenstand haben.
Michala Petris gemeinsames Projekt mit Clemens Schuldt als jungem Ausnahmedirigenten und dem Lappländischen Kammerorchester, das gerade für ein Repertoire mit der Pause als Klang- und Bedeutungsträger besonders geeignet erscheint, ist dem Andenken an die inspirative Persönlichkeit Axel Borup-Jørgensens gewidmet. Um charismatisch auf die Beiträger dieser Aufnahme, die nicht seine direkten Schüler waren, einzuwirken, bedurfte es nicht zwingend einer akademischen Laufbahn. Der Pianist, der an der Entwicklung eines „nordischen Sounds“ arbeitete, gleichzeitig poetisch dachte, aber eine einfache, pointillistische Satzweise praktizierte, bildete sich nämlich gerade auf kompositorischem Gebiet autodidaktisch. Da es sich um eine Hommage handelt, endet das CD-Projekt einer Kadenz gleichend mit Sommasvit, einem frühen Werk Axel Borup-Jørgensens für Streicher, dessen in Musik gegossene Naturszenerien hier äußerst subtil und einfühlsam wiedergegeben werden.
Expliziter noch an Themen von nordischer Landschaft ist eine Generation später Bent Sørensen orientiert, allerdings bezieht sich sein Beitrag direkt auf den geehrten Komponisten. Whispering kennzeichnet die sanfte Art seines Sprechens, das einem Flüstern nahe kam. Die Flöte ist für ein solch ungewöhnliches Porträt das geeignete Leitinstrument. Die feinen spieltechnischen und dynamischen Nuancen, die hier verlangt werden, stellen für Michala Petri eine reizvolle Aufgabe dar, die sie mit großer Präzision und Ausdrucksstärke realisiert. Dennoch wirkt die nur zehn Minuten dauernde Komposition etwas zusammengestückt.
Bei Winter Echoes aus der Werkstatt des färöischen Cross-over-Künstlers Sunleif Rasmussen bleibt zwar die ursprüngliche Ausrichtung am polyfonen Kirchenchor und an mittelalterlichen Balladentänzen spürbar, doch tatsächlich bezieht sich das Stück für Flöte und 13 Streicher auf Borup-Jørgensens Vorliebe für Kunsthandwerk zum Thema „Winter“.
Etwas aus der Reihe fällt das Concertino des Jazzmusikers und Arrangeurs Thomas Clausen: Es ist von den Wiederholungsschemata barocker Musik und Versatzstücken aus populären Bach-Werken inspiriert, die häufigen Modulationen lassen an den Tonartenwechsel in einer Sonate um 1700 denken. Petris Versiertheit im Zusammenwirken mit dem Orchester kommt in den vier Sätzen besonders zum Tragen.
Dank der hohen Klangauflösung des DXD-Audio-Formats ergibt sich bei der Wiedergabe der Aufnahme aus dem Kulturhaus zu Rovaniemi eine hohe Präsenzwirkung. Gerade im Falle der solistischen Stimme und besonders der Flöte glaubt der Hörer selbst im Konzert zu sitzen und die
Instrumentalisten unmittelbar vor und neben sich zu haben.

Hanns-Peter Mederer, Das Orchester 02/2016, Seite 74

Nænsom brutalitet (5 Stars)
Henrik Friis, november 2015, Klassisk
24 November 2015
5 stars
Nænsom brutalitet
Siden Axel Borup-Jørgensens død i 2012 Har OUR Recordings i samarbejde med komponistens datter arbejdet med at sætte lys på hans musikalske arv. Dette resulterede blandt andet i en række bestillinger til fremtrædende danske komponister, som Michala Petri og Laplands Kammerorkester spillede på Louisiana i 2014, og som nu er udkommet på en rigtig medrivende cd. Borup-Jørgensens musik var bygget af idéer om specielle klange, der minutiøst blev komponeret og sat sammen af forskellige instrumenter i rigtig dramatisk forløb. Den udfordring har komponisterne på cd´en taget for pålydende – og musikerne forstået at videreformidle.
Bent Sørensen har begået et flimrende, poetisk stykke for blokfløjte og strygere kaldet ”Whispering”. Det er, hvad de gør. Musikken antyder, hvisker, kommer til syne – uden at poientere og konkludere. Og trækker sig tilbage igen. Alderspræsidenten på cd`en- foruden Borup-Jørgensens ”Sommasuite”, der runder af- er Pelle Gudmundsen-Holmgreen. Hans ”Music for 13 strings” er anderledes faretruende og pågående. Som serier af udbrud dukker instrumenterne op og samler sig til temmelig brutale klange, der som en enhed bevæger sig glidende rundt i klangrummet. Heavy metal for strygeorkester, der er til at blive høj af.
Færøske Sunleif Rasmussen har begået en lille blokfløjtekoncert, der tager over, hvor Gudmundsen-Holmgreen slipper. Med insisterende, aggressive strygere garneret med hurtige, specielle blokfløjtefigurer. ”Winter Echoes” hedder stykket, og sådan lyder det også. Mogens Christensens ”Nordic Summer Scherzo” er trods titlen ikke meget mildere i temperaturen. Hurtigt, jagtende og ustyrligt som kviksølv mellem fingrene. Eneste formildende stykke er Thomas Clausens ”Concertino for blokfløjte og strygere”, der lyder, som om der er skrevet i 1700-tallet. Næsten. Men i hvert fald som et karakterstykke fra blokfløjtens hjemland med venlige melodier og trygge harmoniske landskaber.
Borup-Jørgensens ”Sommersuite” fra 1957 er jo heller ikke ledsagemusik til kold hvidvin og duften af hyld. Nej, dengang i 1950èrne, hvor alle komponisterne på parnasset skrev enkel musik med Carl Nielsens arv i rygsækken, komponerede Borup-Jørgensen itureven modernisme med fokus på detaljen. Stærkt endnu. Henrik Friis, november 2015
Henrik Friis, november 2015, Klassisk

Nördliche Blockflötenklänge
Remy Frank, Pizzicato, November 2015
15.November 2015
Zwischen avantgardistisch und neoklassisch/neobarock durchstreift die CD ‘Nordic Sound’ mit der Blockflötistin Michala Petri auch die Gattungen Expressionismus und Minimalismus in sehr spannenden Werken von Bent Sørensen, Pelle Gudmundsen-Holmgreen, Sunleif Rasmussen, Mogens Christensen, Thomas Clausen und Axel Borup-Jorgensen. Petris agile Bockflöte passt sich der Topographie stets perfekt an, und das ‘Lapland Chamber Orchestra’ unter Clemens Schuldt begleitet mit viel musikalischer Intensität (Our Recordings 6.220613). Remy Frank, Pizzicato, November 2015
Remy Frank, Pizzicato, November 2015

3 times 5 stars review (Max.)
Copyright © 2015 John Miller and HRAudio.net
1 November 2015
This is the third disc of a series of tributes to Axel Borup-Jørgensen, the Danish composer, producer and co-founder of OUR Recordings, who continue to make SACD discs. Borup-Jørgensen died in 2012. His daughter organised a programme of tributes, mainly by Danish composers, artists and musicians. The so-called "Queen of the Recorder", Michala Petri, as a long-time family friend, also took part in a number of disc programmes, and she does so in this issue, in which she joins five comissioned Nordic composers who added their own personal tributes to the much-loved Borup-Jørgensen in a programme entitled "Nordic Sound", which finished with one of his own pieces.

Most of the new pieces are scored in each composer's view of "Modernism", an ill-defined term at best. Only one piece, Thomas Clausen's Concerto for Recorder and Strings, is fully tonal and beautifully melodic. The other pieces were crafted in various types of atonalism and post-Stravinsky rhythms, which challenge listeners who are more used to Classical or Romantic music full of melodies. These pieces also demand great effort from the musicians, who are often asked to produce unusual sounds from their instruments. Axel Borup-Jørgensen himself was a meticulous modernist, who followed a distinctive path of his own. His works exude intense nature mysticism, musically portraying such phenomena as stark outlines of barren trees, blinding sunbursts, or sudden storms. The Nordic composers followed these traits in creating their tributes.

The Lapland Chamber Orchestra (founded 1972) is in a way parallel to the Ostrobothnian Chamber Orchestra in the south of Finland. Its home is Roviniemi in Lapland, which lies some way NNE of the northern end of the Gulf of Bothnia, and it is the furthest north professional orchestra in the European Union. The LCO has engagements around the Arctic region and Finland, but also has played in many venues abroad. One of its specialities is giving premieres of leading contemporary composers, which is why it was chosen for this recording.

Clemens Schuldt is said to be one of the most exciting young conductors emerging from Germany. His training as a violinist under Marcus Stenz at the Gürzenich Orchestra Cologne and the Deutsche Kammerphilharmonie Bremen under Paavo Järvii is a very good background for working with string orchestras such as the LCO.

The liner notes have extensive and detailed descriptions about each contributing composer, beginning with a brief biography and an indication of how various personal aspects and distilled musical habits of Borup-Jørgensen himself inspired their tribute piece. Fascinating though this is, I would suggest listening to the disc before reading the liner notes; in this way your imagination will satisfyingly generate your own visions and emotions from the music. A good example of this importance of listening without prejudice is the first track, by Bent Sørensen (b.1958) and titled 'Whispering for Recorder and Strings'. For me, arising from silence, a hushed, shimmering set of high strings, swirls like chill mist in a Nordic wood. The recorder softly joins in, making rhythmic calls suggesting those of a Shaman chanting his magic... and so on. For me, this atmospheric piece suggested a magical woodland, full of dreams and sadness, not unlike Sibelius's Tapiola. But the liner notes tell me that Sørensen was inspired by Borup-Jørgensen's very soft and fragile way of speaking; in later life he almost always spoke in an intimate hushed whisper on the threshold of silence. This is interesting, but no help in interpretation.

Sonically, this disc is a marvel, capturing the timbre of strings stretched to their limit in unusual textures and bowing other parts of the instruments than the strings; the orchestra's stamping vivid rhythms on the floor, and the full gamut of recorders from bass to sopranino, often playing harmonics. The venue was a "new" concert hall in Rovaniemi, the Culture House, which strikingly is a simple elongated rectangular box (bringing the Golden Hall in Vienna to mind, which is famed for its acoustics). Its walls and roof are varnished wooden planks, with some evidence of control of reverberation. Several colour photos show a session on the stage, with a high 5.0 microphone array behind the conductor and a couple of spot mics. These pick up the hall's warm, intimate ambience. Capture was in DXD, transferred to DSD for the SACD. Production, mastering and mixing was by Preben Iwan, an engineer very frequently working for DaCapo.

This is a fascinating collection of recorded premières of modern music from five Nordic composers, brilliantly played by the Chamber Orchestra of Lapland together with the sympathy and virtuosity of Michala Petri's recorder playing, which she so beautifully merges into the string sound, setting her recorder to sing forth in Clausen's Concerto for Recorder and Strings. Well worth exploring if you have even the slightest interest in Nordic modernism, virtuoso string playing, or recorder music.

Copyright © 2015 John Miller and HRAudio.net
Performance: 5 Stars, Sonics (Stereo):5 Stars, Sonics (Multichannel):5 stars
Copyright © 2015 John Miller and HRAudio.net

Nordic Sound: Tribute to Axel Borup-Jørgensen
Sune Anderberg, Seismograf,(Magazine for contemporary Music)
27.October 2015
Michala Petri viser med to nye udgivelser, at hun er godt i gang med at børste barokstøvet af den udskammede blokfløjte. Det kan resultere i Nordisk Råds Musikpris tirsdag, men statistikken er imod os.
af Sune Anderberg
I 97 var det dybest set bare feje hold. Dengang løb islandske Björk med Nordisk Råds Musikpris for næsen af Michala Petri, men hvad skulle man også stille op over for så ikonisk en sangerinde? Nu skal man selvfølgelig ikke tage den slags musikpriser alt for tungt, og da slet ikke så geopolitisk knudrede størrelser som Nordisk Råds Musikpris. Alligevel har den danske delegation i år givet Petri et forsøg mere, og det er på alle måder et ’opgraderet produkt’, vi har sendt af sted denne gang.
Siden sidst har Petri ikke bare modtaget Sonningprisen og et ridderkors. Der er også blevet skrevet et utal af nye værker specifikt til den københavnske blokfløjteveteran. Vivaldi og Telemann lusker stadig rundt i hendes repertoire, men nu er det side om side med Pelle Gudmundsen-Holmgreen, Bent Sørensen, Peter Bruun, Axel Borup-Jørgensen, Vagn Holmboe, Thomas Koppel, færøske Sunleif Rasmussen og svenske Daniel Börtz. Alle sammen komponister, der tidligere har modtaget eller været nomineret til Nordisk Råds Musikpris, og det er jo ikke kun godt i forhold til Petris egne chancer for at slutte sig til selskabet – det er også godt for selve blokfløjten, at den finder en vej tilbage i samtidsmusikken efter længe at have været udkonkurreret af tværfløjten.
Ambitionen om at gøre instrumentet nutidigt har fulgt Michala Petri siden de første udgivelser i halvfjerdserne. Det var ganske vist barokken, der fyldte mest – for de fleste værker for blokfløjte blev nu engang skrevet i barokken – men komponister som Henning Christiansen og Luciano Berio sneg sig også med som sjældne gæster, og det viser bare, at det ikke kun er inden for de seneste ti år, man har taget fejl, hvis man udelukkende har forbundet Petri med Bach-industri og støvkostklassik. Alligevel er det ret tydeligt, at der er sket en udvikling, siden hun sammen med Lars Hannibal stiftede pladeselskabet Our Recordings i 2006 og derefter selv har haft den kunstneriske kontrol over sine udgivelser.
Det kastede i august to nye plader af sig. Den ene, Danish & Faroese Recorder Concertos, er en del af Petris serie med nutidige blokfløjteværker fra hele verden. Den anden, Nordic Sound: Tribute to Axel Borup-Jørgensen, er en indspilning af en håndfuld værker, som blev komponeret til minde om Borup-Jørgensen og opført på Louisiana i forbindelse med det, der ville have været hans 90-års-fødselsdag sidste november.
Genspejl i en gammel tryllesø
Komponisterne overlapper på de to udgivelser. Nok er Petri ansvarlig for et boom i blokfløjterepertoiret, men bredere er udvalget dog heller ikke, end at Sunleif Rasmussen og Pelle Gudmundsen-Holmgreen begge har et værk med på hver af pladerne. Ikke at det gør noget, for sammen med Bent Sørensen står de bag de mest spændende af værkerne – ej at forglemme genindspilningen af Axel Borup-Jørgensens Sommasvit (1957), der er et hurraråbende, roligt ulmende ekko fra fortiden, som Nordic Sound-værkerne i forskellig grad har spejlet sig i.
Og navnlig værkerne på Nordic Sound lyder også godt rent indspilningsmæssigt. Umiddelbart efter Louisiana-koncerten tog Petri med Laplands Kammerorkester og den tyske dirigent Clemens Schuldt til Lapland og optog værkerne, og det er lykkedes helt enormt godt. Ikke at Aalborg Symfoniorkester under ledelse af Henrik Vagn Christensen gør det dårligt i Musikkens Hus på den anden udgivelse, men der lægger rummet altså en dæmper på intimiteten. Og det er klart, at den lydlige nærhed og detaljeringsgrad gør meget for ny musik-værker.
Det hører man allerede i Sørensens Whispering (2014), der lyder som en sørgende hyldest til den hviskende Borup-Jørgensen. Her glisserer Petri klagende rundt imellem og over isnende strygere. Der er en overbevisende ubestemthed, som efterhånden glider over i en først kækt melodiøs, men siden melankolsk retning. Til sidst lægger musikerne sig så langt tilbage i lydbilledet, at man kan høre rummet knirke, og værket går langsomt i stå, før det helt opløser sig selv. En meget dragende åbning af Nordic Sound.
Rigtigste kaos
Gudmundsen-Holmgreen optræder som sagt med to værker, men de kunne næsten ikke være mere forskellige inden for hans univers. Chacun Son Son (2014, ’hver med sit næb’) er en klassisk Pelle med en næsten bolero’sk opbygning af det åbne, stridende samtalekøkken. Her er Petri ’degraderet’ til at træde ind på linje med resten af træblæsergruppen i Aalborg Symfoniorkester, men det ville også være mærkeligt med en tyrannisk solist i hans musik – det er jo netop det evigt kævlende kaos, der hersker. I hvert fald som regel, for på Music for 13 Strings (2014) følges instrumenterne organiseret ad i deres mærkelige retninger, i øvrigt helt uden blokfløjte. I begge tilfælde er der en insisterende aggressivitet, og selvom formen er abrupt og kaotisk, bliver det som altid hos Gudmundsen-Holmgreen aldrig kedeligt eller frugtesløst at lytte opmærksomt til. Altså: Fedt, mand.
Lidt anderledes forholder det sig med Sunleif Rasmussens Territorial Songs (2009) og Winter Echoes (2014), der også gør sig i det kaotiske. Hvor de enkelte stemmer hos Gudmundsen-Holmgreen finder sammen om et udtryk, der rummer det modsatrettede, er Rasmussens samlede udtryk mindre absorberende. Lunefuldheden er afløst af en mere gold iscenesættelse af konflikt og halvhjertet forbrødring. Begyndelsen af Territorial Songs er fx et drama mellem en manisk forvirret blokfløjte, en autoritativ kirkeklokke og et abrupt intervenerende orkester, der skal banke fløjten på plads; kaosset virker dog alvorligt teatralsk og serielt styret. Den afstand, man bliver holdt på, forsvinder aldrig rigtigt, og derfor bliver det en ambivalent oplevelse at lytte til Rasmussens værker. De kan noget, men det er, som om de befinder sig bedst på en scene.
I kampens hede
Hvor musikprisværdigt Petris indsamlingsarbejde end er, er det selvfølgelig ikke lige godt det hele, heller ikke på de to nye plader. Thomas Koppels Moonchild’s Dream (1991) bliver ikke bedre, uanset hvor mange gange Petri indspiller den – og nu er det tredje gang. Selvom værket står som en af hjørnestenene i hendes livslange projekt, passer det dårligt ind i selskab med Rasmussen og Gudmundsen-Holmgreen på Danish & Faroese Recorder Concertos. Det er dybest set et Gheorghe Zamfir-værk (ham, der spillede panfløjte, sidst du kørte i taxa). Klichéerne og de skamredne harmonier kæmper med endeløs vibrato og overflødige toner om at stå i kø foran banaliteternes henrettelsespeloton, men af en eller anden grund – eller måske derfor – er det altså et værk, som mange holder af. I hvert fald Michala Petri.
Meget bedre bliver det ikke i Thomas Clausens Concertino for Recorder & Strings (2014) ovre på Nordic Sound. De fire satsers pastiche over Hollywood, Bach og Mozart driver ned ad højttalernes membraner, indtil du står i neobarokt sukkervand til anklerne. Det ville måske passe ind i et andet selskab, men ikke her. Koppel og Clausen er selvfølgelig også de grimme ællinger på de to plader. Rockpioneren og jazzpianisten – det var et sats. Og endelig mangler Mogens Christensens Nordic Summer Scherzo (2014) en egen identitet, men til gengæld excellerer Petri her mere end i nogen anden komposition med virtuose teknikker, løb og spring – det virker næsten som et udstillingsvindue for blokfløjteri.
Heltetragisk tilbagevenden
Lad os være ærlige et øjeblik. Jeg var skeptisk, da jeg fik stukket to cd’er med blokfløjte i hånden. Jeg mener, hallo – blokfløjte, right? Jeg har trods alt også gået til musikskolekoncerter engang. Men jeg blev overrasket over det væld af udtryk, Michala Petri behersker. Ikke bare det klanglige spænd fra bas- til sopranblokfløjte, men også overtoneteknikken og de afsindige løb, hun præsterer. Kun da der gik Zamfir i den på Moonlight’s Child, fik jeg mine fordomme bekræftet; resten af værkerne har talt til mig som ny musik på linje med alt anden ny musik. Petri er både virtuos og udtryksfuld i sit spil, selvom det også kunne være spændende, hvis det af og til lød lidt mindre suverænt, og så er hun visionær i sit arbejde med at indsamle nutidige værker for instrumentet. På alle måder en værdig modtager af Nordisk Råds Musikpris.
Alligevel ender vi nok med blokfløjtehåret i postkassen, når modtageren annonceres tirsdag i Reykjavik. For gælder der én regel for Nordisk Råds Musikpris, så er det, at man skiftes til at være mest værdig til at vinde. Og sidste år vandt altså Simon Steen-Andersen for Black Box Music. I øvrigt fuldt fortjent, men det levner ikke Michala Petri mange chancer. Ikke siden år 2000 er det sket, at et land har modtaget statuetten og det gyldne håndtryk to år i træk. Og statistikken siger det klart: Når det endelig sker, sker det som regel for Finland.
Så selvom hun har allieret sig med en hær af tidligere vindere og nominerede, og selvom de to nye udgivelser viser, at Petri er på toppen af sit kunstneriske virke, så ser det sort ud. Men op på hesten igen. Vi skal have den forbandede pris til Petri, om så det først bliver i 2033. Måske kan vi få Steen-Andersen til at skrive et værk for blokfløjte og Wii i mellemtiden. For slet ikke at tænke på samarbejdsmulighederne, hvis det bliver den færøske doom metal-gruppe Hamferð, der modtager prisen tirsdag...
Læs mere om nomineringerne til Nordisk Råds Musikpris - ikke mindst den danske musiker HVAD - i dagens nyhed herom.
Michala Petri & Aalborg Symfoniorkester: Danish & Faroese Recorder Concertos. Udgivet på Our Recordings, 2015. Katalognr. 6.220609.
Michala Petri & Lapland Chamber Orchestra: Nordic Sound: Tribute to Axel Borup-Jørgensen. Udgivet på Our Recordings, 2015. Katalognr. 6.220613.
Sune Anderberg, Seismograf,(Magazine for contemporary Music)

Lapin kamariorkesteri onnistuu luottamustehtävässään
Julkaistu, Kuuntele Uudet, Finland
23.October 2015
Kun tanskalainen nykysäveltäjä Axel Borup-Jorgensen kuoli, on ihan normaalia että viideltä tanskalaiselta tilattiin musiikkia hänen muistokseen, ja että tanskalainen levy-yhtiö OUR Recordings julkaisi projektista levyn. Mutta miksi Lapin kamariorkesteri kutsuttiin projektin orkesteriksi, muun muassa soittamaan muistokonsertti Tanskaan?
Henkilösuhteilla on tällaisissa erikoistilausprojekteissa merkitystä. Lapin kamariorkesterin johtaja John Storgårds ja toimelias intendentti Ulla-Maija Kanerva ovat taidokkaalla työllään saaneet orkesterinsa ujutettua piireihin. Mutta suhdetoiminta ei riitä, jos tuote ei vastaa odotuksia. Mikä tahansa pikkuorkesteri maakunnasta ei pysty opiskelemaan viittä vaativaa tanskalaista tilaussävellystä, tai ei viitsi niihin tarttua. Lapin kamariorkesteri pystyy - ja viitsii.
Levyn säveltäjinä ovat Borup-Jorgensenin itsensä lisäksi Bent Sörensen, Pelle Gudmundsen-Holmgreen, Sunleif Rasmussen, Mogens Christensen ja Thomas Clausen - siis Tanskan ykkösketju färsaarelaisvahvistuksella. Neljässä kappaleessa soittaa solistina nokkahuilutähti Michala Petri. Musiikin tyyli vaihtelee Sörensenin sointikenttämagiasta Gudmundsen-Holmgreenin rouhivaan ekspressionismiin ja Rasmussenin energiapurkauksista Christensenin leikkisyyden kautta Clausenin uusklassiseen elokuvamusiikkiin.
Kaiken tämän Lapin kamariorkesteri hoitaa kuin vettä valaen. Pikkuriikkisen jousiston sointi ei yllä Keski-Pohjanmaan kamariorkesterin yhtenäiseen pehmeyteen, mutta senkin edestä kuullaan rohkeita soolosuorituksia, modernien sointivärien tarkkaa kontrollia ja viiltävän tarkkaa yhteispeliä. Kapellimestari Clemens Schuldt on saanut teokset istumaan tavalla, joka yleensä vaatii useita esityksiä. Erikseen pitää mainita kontrabasisti Jukka Rotola-Pukkila, joka yksinään kuljettaa bassolinjat, möyrii sointien pohjamudat ja komppaa, aina tarpeen mukaan ja kohdalleen.
Levyllinen tanskalaista nykymusiikkia ei ehkä kuulu rovaniemeläisen kulttuuripolitiikan ytimeen, mutta kyse on luottamustehtävästä ja kansainvälisestä näytön paikasta. Lapin kamariorkesteri todistaa tällä levyllä paitsi osaamisen myös motivaation. Moni nimekkäämpi orkesteri olisi saattanut tehdä tanskalaisen tilauskeikan puolivaloilla, mutta lappilaiset ovat heittäytyneet täysillä, ja se kuuluu.
"Nordic sound - tribute to Axel Borup-Jörgensen". Bent Sörensen: Whispering. Pelle Gudmundsen-Holmgreen: Music for 13 strings, for Axel "Boje". Sunleif Rasmussen: Winter Echoes. Mogens Christensen: Nordic Summer Scherzo. Thomas Clausen: Concertino. Axel Borup-Jörgensen: Sommasvit. - Michala Petri, nokkahuilu, ja Lapin kamariorkesteri/Clemens Schuldt. (OUR Recordings, 6.220613)
Kuuntele Uudet levyt 23.10.2015, toimittajana Kare Eskola.

Liittyy ohjelmaan
Julkaistu, Kuuntele Uudet, Finland

3 times 5 stars review (Max.)
Dominy Clements October 2015, Music Web International
15 October 2015

Axel Borup-Jørgensen was one of Denmark’s most significant 20th century composers, with an extensive and influential catalogue of works including music for orchestra, chamber pieces and numerous songs. Not long after his death, producer and co-founder of Our Recordings Lars Hannibal met with the composer’s daughter, recorder player Elisabet Selin, to talk about how to preserve and promote her father’s music. This recording is one of a number of projects and a particularly important one for Michala Petri, a longtime family friend and like a “second daughter” to Axel. Other recordings of Borup-Jørgensen’s music released by Our Recordings are of his Recorder Music with Elisabet Selin on Our Recordings 8.226910 and The Percussion Universe of Axel Borup Jørgensen with Gert Mortensen on Our Recordings SACD 6.220608.

Bent Sørensen’s music “is characterized by his focus on minute details of sound and texture”, and in its soft sound levels his piece Whispering encourages us to do the same. Written as a homage to Axel Borup-Jørgensen, the title relates to Axel’s quiet manner of speech. The longer periods in which the recorder’s interplay with the upper strings creates an air of expectation means that the rare appearance of harmony and lower notes are all the more telling. Landscapes are referred to, but this is landscape in a moment in which as much is hidden as can be seen. The final ‘sotto-voce’ three and half minutes or so are truly magical.

Pelle Gudmunson-Holmgreen is the senior member of the living composers in this programme, and one who went through the influences of Sibelius and Nielsen in his early years before breaking out via Darmstadt serialism. This, too, was a long time ago, though while the Music for 13 strings. For Axel “Boje” is by no means serialist there is a strong pull against tonality and the delivery of plenty of angst-ridden explosiveness. The angular nature of the music leads to a highly theatrical character in the work. Its episodic nature results in clear ‘scenes’, and the whole has the strength to carry a potent narrative the listeners can fill in for themselves. ‘Boje’ is the nickname given to Axel by his family, but this I suspect is a work that responds more to its dedicatee’s force of creativity, “as an admirer of his art” rather than as a realistic character reference. There are moments of humour and some moments of more tender reflection towards the end, but this is more of a monument than a mirror – and striking in its power to make us remember it as something vast and symphonically seething despite its strings-only instrumentation.

Sunleif Rasmussen’s Winter Echoes adds recorder solo to eight string players from the Lapland Chamber Orchestra, in a journey from dark to light through changes in solo instrument from bass recorder to sopranino. The first section or movement is a spiky and energetic toccata, the driving rhythmic ostinato of which eventually gives way to a slower paced leggiero over which the recorder’s high notes slide and speak with preening aloofness. The resolution is slower still, the recorder eventually abandoned to its own devices by the silent strings.

From winter to a Nordic Summer Scherzo by Mogens Christensen, who takes some notes from piano pieces by Borup-Jørgensen, integrating them into a piece that is inspired by Swedish culture and that country’s ‘midnight sun’, both of which held Axel’s affection. With some multiphonic effects from the recorder and a feel of narrative development, this is an impressively theatrical and wide-ranging work that nods to Sibelius along the way. The composer sought to “create a dialogue between noisy sounds and small fragments of melodies”, and while there can be no argument about this there is also a great deal of fun to be had along the way.

Thomas Clausen’s background in jazz sees him inhabiting a more recognisably tonal world in his Concertino for recorder and strings. Baroque models are referred to, sonata and rondo forms are used, and connections with Bach, Mozart and Grieg emerge. The second Largo movement is a lovely aria for the recorder, and the third provides dramatic contrast in its turbulent accents and restless cadences. This was originally planned as a three-movement work, but Michala Petri easily persuaded Clausen to add a final fast movement which turned out as ‘a private tribute to Mozart’, the composer’s “all time hero.”

The last word in this programme is given to Axel Borup-Jørgensen in his Sommasvit op. 24 for string orchestra. From 1957 this is considered an early work, the title being Swedish for ‘Sommen Suite’, referring to a large lake area in the province of Småland with which the composer was familiar as a child. In five movements the work describes the arc of a day, from a suspenseful Morgon to a stormy Natt, with a calm concluding Epilog with which to round everything off. Everything here is suggestive rather than explicit, and the imagination is allowed to roam around an intimate inner landscape rather than specific descriptive depictions. The mood is dark, lonely and impassive, and even the driving rain of the nocturnal storm strikes against stone and slaps against wood rather than threatening any kind of human presence. With the final brief movement we are left haunted by this seemingly untouched and indifferent region.

Superbly recorded in detailed and colourful SACD sonics, this is a release which oozes affection for Axel Borup-Jørgensen and is a wonderful snapshot of Nordic contemporary music in the five world premiere pieces composed in his honour. Topped by Michala Petri’s virtuosity, no fan of modern music and the crisp transparency of this ‘northern sound’ should hesitate in adding it to their collection. Dominy Clements October 2015
 

Dominy Clements October 2015, Music Web International

Excellent SACD sound. FOUR STARS
Classic Music UK
15 October 2015
A tribute to late producer and label-founder Axel Borup-Jørgensen, this collection of six contrasted works (five premieres) ranges from the quirky (Mogens Christensen) to haunting (Bent Sørensen) to piercingly intense (Pelle Gudmundsen-Holmgreen). Thomas Clausen’s Hindemith-like concertino is a slighter work but Borup-Jørgensen’s own concise Sommen Suite is a welcome (and appropriate) bonus. Excellent SACD sound. [FOUR STARS]
Classic Music UK