GUITARISTEN OG DE ANDRE
Søvndyssende eller appetitvækkende – Jesper Sivebæk og hans guitar er gennem det hele.
‘Tag mig med’. Kim Larsen-sange for klassisk guitar. Solist og arrangementer: Jesper Sivebæk (guitar). CD fra Our Recordings, destrib. Naxos. (foto: Jesper Peter Engedal)
OM der dog skrives musik i denne verden. Også i den danske. Jeg har med skam at melde ikke tidligere andet end strejfet komponisten Lars Hegaard, men her melder DACAPO sig med et helt lille sæt af denne komponists mindre værker, skræddersyet til guitar og forskellige konstellationer – guitaren af den gode grund, at det er hans eget instrument, og den lige så gode grund, at han har kollegaen Jesper Sivebæk i front i alle værkerne. Og Sivebæk har jeg lige lyttet til på hans soloplade med Kim Larsen-sange – en overraskende række arrangementer, hvor Kim Larsens enkle melodier løsrives fra deres nok så fastgroede ægteskab med Larsens stemme og hans ekspressive evne til at løfte hverdagens ufattelig nærværende poesi ind i evigheden – Sivebæks smukke versioner strøer det mest velduftende puddersukker på ’Som et strejf af en dråbe’, ’Kvinde min’, ’Om lidt’ eller ’Susan Himmelblå’ og mange flere, og selvom det på en måde er som at blive båret gennem et muzak-bad, så er det i hvert fald gennemført konsekvent. Kønt. God tone. Appetitvækkende, men også ret søvndyssende.
SÅDAN blev man klogere på komponisten Lars Hegaard og guitaristen Jesper Sivebæk. På Kim Larsen og Arthur Rimbaud.