top of page
BACH-coverfron-sRGB.jpg

4 stars in Kristeligt Dagblad (DK) Kim Larsen-melodier udsat for guitar

June 6, 2021

Peter Dürrfeld

Det er efterhånden små tre år siden, at vi mistede Danmarks vel nok mest folkekære trubadur, Kim Larsen. En ny cd fra OUR Recordings mindes ham ved at præsentere 12 af hans mest skattede sange. Ikke med bulder og brag, ja, ikke engang med menneskestemmer, men qua et nænsomt guitarspil af Jesper Sivebæk. Han spiller sig overbevisende fra den ene melodi til den anden i dette dusin: ”Kvinde min”, ”Hvis din far gi’r dig lov”, ”Joanna”, ”Masser af succes”, ”Der er en sang”, ”Susan Himmelblå”, ”Den lige vej”, ”Om lidt”, ”Flyvere i natten”, ”Himlen”, ”Kom igen” og ”Som et strejf af en dråbe”.
Det kan så undre en smule, at man har valgt titlen ”Ta’ mig med” til denne skive, men forklaringen er såmænd plausibel nok: Vendingen optræder i sangen ”Joanna” – og den er jo prægnant på en næsten smittende måde. Spørgsmålet er selvfølgelig, om man ikke kommer til at savne Kim Larsens karakteristiske gadedrengestemme undervejs – og ja, den følelse melder sig da, men her er jo primært tale om en guitar- cd, så det er okay.
Som sædvanlig, når det gælder plademærket OUR Recordings, er udstyret en æstetisk nydelse. Peter Dürrfeld, 07.06 2021

bottom of page