A wonderful 5 stars Review in Danish Music Magazine KLASSISK
November 5, 2026
Esben Tange
KLASSISK Aps (DK)
The Musical Sorcerer
Chief conductor Pierre Bleuse and his orchestra from Funen unleash Ravel’s colourful universe in an unpredictable roller-coaster ride full of mystery and darkness.
★★★★★☆
Ravel Abroad
Odense Symphony Orchestra, Pierre Bleuse (conductor).
OUR RECORDINGS 8226944 [CD]
This splendid, sweeping celebration of some of Ravel’s most popular orchestral works emphatically underlines the successful partnership between the Odense Symphony Orchestra and its French chief conductor Pierre Bleuse during the years 2021–26. With a kaleidoscope of orchestral colours and considerable rhythmic freedom, Bleuse and his musicians from Funen reveal Ravel as a musical sorcerer capable of turning a musical situation upside down in just a few bars.
The results are at their most exhilarating and unsettling in the album’s opening work, La Valse. In Bleuse’s interpretation, it becomes a triumph of sensuality, greatly enhanced by Preben Iwan’s superb sound recording. In the hushed opening, we seem almost able to see and feel the dust swirling in an old ballroom with crystal chandeliers and lofty ceilings, as dancing couples emerge in the distance. What follows is a series of wild musical roller-coaster rides whose unpredictable twists and turns are steeped in mystery and darkness. Music disguised as a psychedelic dream, rich in sumptuous sound.
In Rapsodie espagnole, too, we find ourselves somewhere uncertain between fantasy and reality, now viewed through a Spanish prism. As Trine Boje Mortensen observes in her thought-provoking booklet notes, Ravel’s image of Spain is a subjective one, shaped by the stories, music and love that flowed to him from his Spanish mother.
By keeping the dynamics restrained throughout much of the four movements of Rapsodie espagnole, Bleuse reveals a wealth of atmospheric sounds evoking a warm night beneath southern skies, where the stars, ably assisted by the glockenspiel, shine high above. And when, in Feria, he finally unleashes the Odense Symphony Orchestra’s sonic muscle, the music rises like a symphonic monster, offering fleeting glimpses into the menacing depths lurking beneath all the beauty of Ravel’s music.
In Alborada del gracioso, a tribute to daybreak as a jester might experience it after a night of revelry, Ravel likewise opens up a dreamlike world full of sudden flights of fancy, most notably expressed in a freely shaped bassoon solo. This contrasts with the closing showpiece, Ravel’s celebrated Boléro, which Bleuse has chosen to perform with military precision.
Although Ravel himself advocated a restrained interpretation of Boléro, with its endlessly repeated rhythm, the paradoxical result here is that the ultimate climax never quite arrives. The potential audacity and madness that might emerge from giving individual musicians greater freedom in their solos have been given less priority. These solos normally follow one another like pearls on a string, but here they yield to firm control, which in turn reveals what a musical watchmaker Ravel could also be. Esben Tange, November 5th 2026
Original Danish Text
Musikkens troldmand
Chefdirigent Pierre Bleuse og hans fynske orkester slipper Ravels farverige univers løs i en uforudsigelig rutsjebanetur fuld af mystik og mørke.
★★★★★☆
Ravel Abroad, Odense Symfoniorkester, Pierre Bleuse (dir.).OUR RECORDINGS 8226944 [CD]
Med denne fejende flotte fejring af nogle af Ravels mest populære orkesterstykker bliver der sat en fed streg under det succesrige samarbejde mellem Odense Symfoniorkester og deres franske chefdirigent Pierre Bleuse i årene 2021-26. Med et virvar af orkesterfarver og en høj grad af rytmisk frihed sætter Pierre Bleuse og hans fynske musikere fokus på Ravel som en musikkens troldmand, der i løbet af ganske få takter kan vende op og ned på en musikalsk situation.
Mest forrygende og foruroligende bliver det i albummets åbningsværk, ‘La Valse’, der i Pierre Bleuses fortolkning bliver en sanselighedens triumf godt hjulpet på vej af Preben Iwans fremragende lydoptagelse. I den tyste begyndelse er det som om, at vi kan se og mærke det hvirvlende støv i en gammel balsal med krystallysekroner og højt til loftet, hvor dansende par dukker op i det fjerne. Siden følger nogle heftige musikalske rutsjebaneture, der med deres uforudsigelige løb er rigt besat af mystik og mørke. Musik forklædt som en psykedelisk drøm, rig på velklang.
Også i ‘Rapsodie espagnole’ er vi et uvist sted mellem fantasi og virkelighed, nu set gennem et spansk prisme. Som Trine Boje Mortensen gør opmærksom på i de tankevækkende covernoter, er Ravels billede af Spanien subjektivt oplevet og formet af de fortællinger, den musik og den kærlighed, som strømmede ham i møde fra sin spanske mor.
Ved at holde nuancerne nede i store dele af de fire satser i ‘Rapsodie espagnole’ åbner Pierre Bleuse op for et utal af de atmosfæriske lyde, som er på spil en varm nat under sydlige himmelstrøg, hvor stjernerne, godt hjulpet på vej af klokkespillet, står højt på himlen. Og når Pierre Bleuse endelig i ‘Feria’ åbner op for Odense Symfoniorkesters klanglige muskler, rejser musikken sig som et symfonisk uhyre, og vi får i løbet af korte glimt indblik i de faretruende dybder, der ligger på lur under al skønheden i Ravels musik.
Også i ‘Alborada del gracioso’, der er en hyldest til morgengryet, som det kan opleves af en nar efter en festlig nat, åbner Ravel op for en drømmende verden rig på pludselige indfald, der især kommer til udtryk i en frit formet fagotsolo. Det står i kontrast til det afsluttende slagnummer, Ravels berømte ‘Bolero’, som Pierre Bleuse har valgt at spille med militær præcision.
Selvom Ravel selv lagde op til en afdæmpet fortolkning af ‘Bolero’, hvor den samme rytme gentages uafbrudt, betyder det paradoksalt nok, at den helt store kulmination udebliver. Den potentielle frækhed og galskab, som ligger i at stille de enkelte musikere friere i soloerne, er nedprioriteret. De følger ellers som perler på en snor, men her viger de for en stram styring, som til gengæld giver indblik i, hvilken musikalsk urmager Ravel også var. Esben Tange, November 5th 2026

