5 Stjerner
22. november 2024
Af Evanthore Vestergaard - evanthore@kulturen.nu
CD/bog
Esbjerg Ensemble & Kristoffer Hyldig playing Axel Borup-Jørgensen
Anne E. Holm: ”Axel Borup-Jørgensen”
Komponisten Axel Borup-Jørgensen blev født på denne dag for 100 år siden i Hjørring.
Selvom han døde i 2012, giver det god mening at hylde ham, fordi hans musik naturligvis stadig findes, og fordi han betragtes som en af de mest betydningsfulde danske komponister i sidste århundrede.
I august anmeldtes her på sitet en dobbeltbiografi af blokfløjtenisten Elisabeth Selin, der skrev om sig selv og Axel Borup-Jørgensen, der var hendes far. Netop udkommet er endnu en biografi om den store dansker og en cd med syv af hans værker, komponeret 1956-96.
De viser en enorm bredde i udtrykket, samtidigt med at alt er umiskendeligt Borup-Jørgensen.
Fra det ekvilibristiske ”Intrada” for slagtøj, der viser, at slagtøj også kan være klang og melodi, over den melankolske ”Trio” og til ”Distichon”, et næsten fragmentarisk stykke, som naturligvis viser sig at have sin egen logik – typisk Borup.
Vi er i den musikalske feinschmecker afdeling, mere for de nørdede og dedikerede lyttere, end de brede masser, men det er dansk modernisme fra øverste hylde.
Esbjerg Ensemblet blev dannet i 1967 og er dermed et af de ældste professionelle kammerensembler i Danmark.
Det har fra begyndelsen været på finansloven og giver over 100 koncerter årligt over hele landet og under tournéer i udlandet, men især i det vestjyske, hvor det er en stærk aktør.
Den store flid skyldes bl.a. ensemblets fleksible sammensætning. Det står også for et pænt antal album og radioudsendelser. Kristoffer Hyldig er en af de mest markante yngre pianister og har bl.a. gjort sig bemærket med sine fremførelser og indspilninger af Olivier Messiaens musik (anmeldt tidligere her på sitet).
Borup-Jørgensens musik er altså i gode hænder.
Det er tydeligt, at ensemble og pianist er gået til musikken med samme intensitet og engagement, som den er skrevet.
Den er langt fra let tilgængelig, men så meget mere dragende for den virkeligt professionelle. Havde komponisten levet endnu, ville han utvivlsomt havet være at finde under prøver og indspilning.
Med forsigtige og velmente råd og med den både overstrømmende og ydmyge venlighed, der var karakteristisk for ham. Mon ikke nogle af de garvede musikere har oplevet ham og haft det in mente…?