Klassik Bureau


Handy Carl Nielsen-musik savner fokus, men emmer af spilleglæde

Rikke Sandberg og Kristoffer Hyldig Our Recordings, Udgivet 6. september 2024

Det er næsten helt uhørt. I hvert fald nogenlunde indtil den 6. september 2024. Udgivelsen ”Espansiva” rummer en behændig førsteindspilning af Carl Nielsens egne klaverarrangementer af ”Symfoni nr. 3, Sinfonia Espansiva” samt nogle toner fra hans dramatiske operaverden.
Pianisterne Rikke Sandberg og Kristoffer Hyldig leverer egne varme hænder til de interessante, men også ret kaotiske og ufokuserede Carl Nielsen-værker, der fremstår som store strømme af udefinerbar velklang og stort musikalsk mod.
Hvis Carl Nielsens musik havde været en fodboldkamp, ville træneren have råbt: ”Fokus, Carl - fokusér på én funktion!” Eller hvis den var en roman, så ville mentoren have spurgt: ”Carl, hvilken person handler det her om. Hvad er der egentlig på færde og ikke mindst: Hvor er gelænderet, der leder én gennem det hele – det, man kan holde fast i og som guider én fremad i fortællingen?”

Det gælder i hvert fald stykkerne på ”Espansiva”, som i forvejen findes i orkesterudgaver, men som Carl Nielsen selv transskriberede til firhændigt klaver: To stykker fra operaen ”Saul og David” samt hans tredje symfoni med navnet ”Espansiva”. Udgaver af i forvejen kendte værker. Og det er selvfølgelig interessant. Man kan vel nærmest betragte det som en fantastisk gave til Danmark: Her får vi fritlagt endnu et stykke af dansk identitet. Lidt ligesom når der bliver gjort vikingefund i jorden.
Men hvad med musikken? Kan kaos være en skabende kraft og afstedkomme god energi?
Det kan man selv prøve af. Og jeg anbefaler, at man anskaffer CD'en i fysisk form. Der er nemlig også mange interessante oplysninger i bookletten.

Fælles for hele albummet er, at der er masser af dejlig udfarenhed, stort musikalsk mod og farverig selvtillid. Det er en stor nydelse at mærke, at Rikke Sandberg og Kristoffer Hyldig virkelig kommer til bunds i Carl Nielsens snørklede, ekspressive og fyldige klangunivers; at de bærer musikken fremad, ud af klaveret, ud til os. Dét giver noget godt til hjertet og ørerne.

Desværre kan det i længden godt forekomme lidt ensformigt. Det hænger sammen med, at der er så lidt fokus på fortællingen. Der mangler i mine ører et gelænder at holde fast i. Selvom der egentlig er god variation i de musikalske påfund, triller, harmonier og funktioner i de forskellige tonegrupper og fyldig power i udførelsen, så kommer det hele til at lyde lidt ens.

Vi mødes først af en dejlig livlighed i albummets første sats fra ”Saul og David”, som er Carl Nielsens kendte opera fra 1901. Det rullende tema, hvor tonerækken tager et ordentligt tilløb op i den overliggende oktav, dominerer stykket og skaber liv og genkendelighed. På smukkeste vis lander det hele i en dejlig ro og orden, som er meget smukt udført af Rikke Sandberg og Kristoffer Hyldig.
I kampscenen fra samme opera er der fantastisk gennemslagskraft i bassen, mens de høje toner løber med og også vil ses og høres. I det hele taget er der en skøn uro i bassens ende af klaveret. Det hele virker lidt rodet. Og det er jo også en kamp, som musikken skal illudere. Vi mærker, at musikken virkelig vil noget.

Det diffuse udtryk dominerer fortsat, når vi kommer til ”Espansiva”, der blev komponeret i 1910-11. I første sats stikker musikken i nærmest alle retninger. Der er god hamren i klaveret, men absolut intet melodisk fokus. Det er dog stadig musikalsk interessant, men stykket hænger nok ikke ved som noget, min sjæl vil længes efter på sigt. Det er meget diffust, selvom man sagtens kan høre Carl Nielsens sans for musikkens sprog og muligheder. Dog kommer der en smuk passage i piano-legato-stil, og man mærker, at der arbejdes med noget, der ligger under overfladen. Hidsige akkorder på klaviaturets yderste højre liver godt op, inden vi føres ind i et nyt landskab og til slut får en kraftfuld finale.

Det fungerer for så vidt fint at transskribere en symfoni til firhændig klaverudgave. Vi mærker, at Rikke Sandberg og Kristoffer Hyldig har det sjovt med at spille sammen. Det er en stor kvalitet, som et stykke henad vejen kompenserer for Carl Nielsens store fravær af struktur, gelænder og ledetråd.

Anden sats i symfonien har en skøn, rolig indledning, der leder videre ind i en funderende stemning. Det skønne her er i særdeleshed den nærmest majestætiske statur midt i det ufokuserede, ligesom der en dejlig faretruende rumlen i bassen. Og musikerne tør spille det. Der er ingen beskedenhed. For den ville have kvalt musikken.
Andensidste sats er lidt i samme stil med spræl og sjove spring, der igen åbenbarer spilleglæden hos Rikke Sandberg og Kristoffer Hyldig, inden vi i sidste del af symfonien får en lidt anderledes fasthed i tonegangen. Nærmest lidt koralagtig og højtidelig på sin egen knudrede måde. Trods megen variation ligner satserne af en eller anden grund alligevel hinanden for meget til, at man kan fastholde sin nysgerrighed på et tilfredsstillende plan.

Sluttelig får vi dog helt andre musikalske krumspring med Kristoffer Hyldigs arrangement af et ufuldendt værk af Carl Nielsen. Et arrangement skrevet over skitser, som Carl Nielsen gjorde omkring 1910. Temaet er Højby march, og det er skønt med en umiddelbar og livsglad afslutning i noget nær salon-stil. Og kontrasten står flot overfor CD’ens foregående satser.

https://www.klassiskbureau.com/handy-carl-nielsen-musik-indspillet-for-f-rste-gang

Udgivet den 9. september 2024 Rachel Einarsson

AI Translation:

Handy Carl Nielsen Music Lacks Focus but Exudes Joy

Rikke Sandberg and Kristoffer Hyldig
Our Recordings, Released September 6, 2024

It's almost unheard of—at least until September 6, 2024. The release "Espansiva" contains a skillful first recording of Carl Nielsen's own piano arrangements of "Symphony No. 3, Sinfonia Espansiva," along with some notes from his dramatic operatic world.

Pianists Rikke Sandberg and Kristoffer Hyldig bring their warm hands to these interesting but rather chaotic and unfocused Carl Nielsen works, which unfold like vast streams of undefined harmonies and bold musical audacity.

If Carl Nielsen's music were a football match, the coach might have shouted, "Focus, Carl—focus on one play!" Or if it were a novel, the mentor might have asked, "Carl, who is this about? What’s really going on, and where’s the guiding handrail, the thing that leads us through it all?"

That’s certainly the case for the pieces on "Espansiva," which already exist in orchestral versions but were transcribed by Carl Nielsen himself for four-hand piano: two pieces from the opera *Saul and David* and his third symphony, titled *Espansiva*. These are versions of already familiar works, and of course, that's interesting. It can almost be seen as a fantastic gift to Denmark: another layer of Danish identity is uncovered, a bit like when Viking relics are found in the soil.

But what about the music itself? Can chaos be a creative force and generate good energy?

You can judge for yourself, and I recommend getting the CD in physical form because the booklet contains many interesting details.

The common thread throughout the album is a delightful exuberance, bold musical courage, and colorful confidence. It's a real pleasure to feel that Rikke Sandberg and Kristoffer Hyldig truly delve into Carl Nielsen's intricate, expressive, and rich sound universe; they bring the music forward, out of the piano, and to us. That provides a lot of joy for the heart and ears.

Unfortunately, over time, it can come across as a bit monotonous. This is due to the lack of focus on the narrative. To my ears, there’s a missing handrail to hold onto. While there is good variety in the musical ideas, trills, harmonies, and functions across the tone groups, and plenty of power in the execution, it all ends up sounding somewhat the same.

The album opens with a lively first movement from *Saul and David*, Carl Nielsen's well-known opera from 1901. The rolling theme, where the sequence of tones builds momentum toward the higher octave, dominates the piece, creating vitality and recognition. Everything lands beautifully in a peaceful order, skillfully performed by Rikke Sandberg and Kristoffer Hyldig.

In the battle scene from the same opera, the bass delivers fantastic impact, while the high notes run alongside and also demand attention. There's a delightful restlessness in the lower end of the piano. The whole thing feels a bit chaotic—fitting for a battle, which is what the music is meant to portray. You can feel the music really striving for something.

When we move to *Espansiva*, composed in 1910-11, the diffuse expression continues. The first movement darts in almost every direction. There’s good hammering on the piano, but absolutely no melodic focus. It remains musically intriguing, but the piece likely won't linger in my memory as something my soul will long for in the future. It’s quite diffuse, although one can certainly hear Carl Nielsen’s sense for the language of music and its possibilities. There is a beautiful passage in a piano-legato style, and you can feel that something is simmering beneath the surface. Fiery chords on the far right of the keyboard add some excitement before we are led into a new landscape and finally reach a powerful finale.

The transcription of a symphony for four-hand piano works reasonably well. You can sense that Rikke Sandberg and Kristoffer Hyldig are enjoying themselves as they play together. That’s a great strength, which partly compensates for Carl Nielsen’s lack of structure, handrails, and clear guidance.

The second movement of the symphony has a lovely, calm introduction that leads into a more contemplative mood. The highlight here is the near-majestic quality amidst the unfocused elements, along with a delightful, ominous rumbling in the bass. And the musicians are unafraid to play it. There’s no modesty—modesty would have stifled the music.

The penultimate movement follows a similar pattern, with lively energy and playful leaps that again reveal the joy Rikke Sandberg and Kristoffer Hyldig find in playing together. Finally, in the last part of the symphony, we get a firmer tone, almost choral-like and solemn in its own knotted way. Despite much variation, the movements resemble each other too much to keep one’s curiosity fully engaged.

At the end, however, we are treated to something quite different with Kristoffer Hyldig’s arrangement of an unfinished work by Carl Nielsen—an arrangement based on sketches Nielsen made around 1910. The theme is *Højby March*, and it’s wonderful to end with an immediate and joyful conclusion in something close to salon style. The contrast stands out beautifully against the previous tracks on the CD.

Published on September 9, 2024 Rachel Einarsson