JC Klassiks, Denmark,
June 30, 2015
John Christiansen
JC Klassiks, Denmark
Der er kommet endnu en fremragende og prisværdig Messiaen-indspilning, ”L’amour et la foi” (Kærligheden og troen), denne gang med vokalmusik sunget af DR Vokalensemble og Koncertkor og spillet af DR Underholdningsorkestret, som ulykkeligvis stødte muren mod en ministeriel betonmur, men her lever som Danish National Chamber Orchestra. Kirkesange, liturgier og motetter fortolkes nuanceret og dybtgående og klangligt fascinerende med Marcus Creed som dirigent. Marianna Shirinyan får meget spændende ud af en speciel klaverstemme, og Thomas Bloch mestrer her den elektroniske ondes martenot. Typisk Messiaen, tænker man først, men så dukker Benjamin Britten næsten op med forfriskende rytmiske anslag, og så er vi videre et helt nyt sted i Messiaens univers mellem himmel og jord.
Denne cd er udgivet af det lille eksklusive pladeselskab OUR Recordings, som distribueres af Naxos Records. Den tekniske kvalitet er som altid hos OUR meget høj. (Messiaen vokalværker. OUR Recordings 6.220612).
Kom bare ikke og sig, at al denne ovenstående musik ikke er værd at fordybe sig i.