Siden Axel Borup-Jørgensens død i 2012 Har OUR Recordings i samarbejde med komponistens datter arbejdet med at sætte lys på hans musikalske arv. Dette resulterede blandt andet i en række bestillinger til fremtrædende danske komponister, som Michala Petri og Laplands Kammerorkester spillede på Louisiana i 2014, og som nu er udkommet på en rigtig medrivende cd. Borup-Jørgensens musik var bygget af idéer om specielle klange, der minutiøst blev komponeret og sat sammen af forskellige instrumenter i rigtig dramatisk forløb. Den udfordring har komponisterne på cd´en taget for pålydende – og musikerne forstået at videreformidle.
Bent Sørensen har begået et flimrende, poetisk stykke for blokfløjte og strygere kaldet ”Whispering”. Det er, hvad de gør. Musikken antyder, hvisker, kommer til syne – uden at poientere og konkludere. Og trækker sig tilbage igen. Alderspræsidenten på cd`en- foruden Borup-Jørgensens ”Sommasuite”, der runder af- er Pelle Gudmundsen-Holmgreen. Hans ”Music for 13 strings” er anderledes faretruende og pågående. Som serier af udbrud dukker instrumenterne op og samler sig til temmelig brutale klange, der som en enhed bevæger sig glidende rundt i klangrummet. Heavy metal for strygeorkester, der er til at blive høj af.
Færøske Sunleif Rasmussen har begået en lille blokfløjtekoncert, der tager over, hvor Gudmundsen-Holmgreen slipper. Med insisterende, aggressive strygere garneret med hurtige, specielle blokfløjtefigurer. ”Winter Echoes” hedder stykket, og sådan lyder det også. Mogens Christensens ”Nordic Summer Scherzo” er trods titlen ikke meget mildere i temperaturen. Hurtigt, jagtende og ustyrligt som kviksølv mellem fingrene. Eneste formildende stykke er Thomas Clausens ”Concertino for blokfløjte og strygere”, der lyder, som om der er skrevet i 1700-tallet. Næsten. Men i hvert fald som et karakterstykke fra blokfløjtens hjemland med venlige melodier og trygge harmoniske landskaber.
Borup-Jørgensens ”Sommersuite” fra 1957 er jo heller ikke ledsagemusik til kold hvidvin og duften af hyld. Nej, dengang i 1950èrne, hvor alle komponisterne på parnasset skrev enkel musik med Carl Nielsens arv i rygsækken, komponerede Borup-Jørgensen itureven modernisme med fokus på detaljen. Stærkt endnu. Henrik Friis, november 2015